lørdag den 28. juli 2012

Meget meget småt strik.

Jeg har for en lille uges tid siden tilmeldt mig en rigtig dejlig gruppe på facebook, som har til formål at strikke til for tidlig fødte børn på Skejby og Odense hospitals neonatal afdeling. Jeg har til hensigt i første omgang at strikke 8 sæt bestående af djævlehue og undertrøje - der er 4 forskellige størrelser og regner med at lave alle fire - fire til piger og fire til drenge.

Her er de første 3 sæt jeg har nået på den sidste uges tid.

Jeg mangler at hæfte ender, sy sammen, sy knapper i, hækle snore og montere dem i djævlehuerne.


Her er den mindste, som altså bare er rigtig lille - alle tingene til de små babyer skal strikkes i ren bomuld, og her kommer alle mine dejlige rester til sin ret og gavn :)


Den anden mindste størrelse.


Den anden største størrelse.


Bagsiden af sættet - alle djævlehuerne skal have to lange snore og en kort, som skal laves til noget der kaldes c- paphuer - det er huer som bruges til de babyer der har brug for en slange til at modne deres små lunger, så for at den ikke er i vejen, så monteres der en kort snor til at sætte slangen fast i.


Bagsiden af sættet - den er lidt anderledes end forsiden idet der er lilla / hvide striber.


Bagsiden af det sidste sæt.


Jeg regner med at jeg kommer til at strikke en del til alle de små ønskebørn på hospitalerne - der er temmelig mange ting at vælge imellem og man kan selv vælge mønster osv så der er forholdsvis frit slag selvom der er opskrifter man skal følge :)

2 kommentarer:

Anita sagde ...

Hvor er det bare et god ting at gøre:-) og hvor er du altså bare hurtig!!
Rigtig god weekend.
Kh Anita

Unknown sagde ...

Hej Anita.

Tusind tak skal du have - jeg kan jo ikke lade være med at strikke lidt til små ønskebørn, som jo ikke kan gøre for at de har fået den hårde start på tilværelsen. Hvis mit strik kan hjælpe nogle små babyer til at komme igennem tiden på hospitalet så gør jeg det gerne :) Plus hvis forældrene, der ved gud har nok af bekymringer føler at deres små mirakelbørn ligner mere babyer, så strikker jeg gerne på livet løs !!!