lørdag den 7. juli 2012

Smukke ting fra gamle dage.

Min farmor og farfar har altid haft en dejligt hjem med mange hyggelige ting - puder med broderier, hæklede flakoner, broderede billeder og andre ting, malerier med naturen og bønder som motiver og andre sjove ting som viste deres liv - det at være født og opvokset på landet og dele kærligheden til naturen og jorden og dens gaver og rigdom. Jeg har derfor taget nogle billeder af nogle af min farmors ting, som jeg har tænkt dels kunne inspirere til strik, men også ting jeg vil lave om og bruge i mit eget hjem, som minde om mine bedsteforældre.

Denne pude tror jeg mine bedsteforældre har haft i mindst 30 år, for jeg er 30 og jeg kan huske den her fra hele min livstid. Jeg har altid elsket den fordi den var blødere end deres andre håndlavede puder, men også pga farverne og mønstrene og jeg kunne ALDRIG drømme om at ødelægge denne smukke pude !!! Derimod finder jeg den meget inspirerende og kan se mange muligheder i den i mit strik, som jeg så ville døbe farmors strik :)


Denne pude var i mine barndomsøjne den kedeligste der fandtes i deres stue, men jeg kan rigtig godt lide fletmotivet, som kan være noget så kønt at integrere i et strik. Men det kan nu hele motivet.


Denne pude var heller ikke helt min kop te som barn, men idag hvor jeg strikker så meget og hele tiden søger ny inspiration ser jeg på den med andre øjne og jeg ser en masse muligheder i dens mønster, som kan overføres til fed strik.


Denne pude og motivet har jeg også altid haft en svaghed for og den kan i den grad omsættes til strik, så det er også en ting der er værd at afprøve ligesom de andre puder.


En stor smuk lyserød hæklet dug med blomster hist og her.


Nogle af min farmors mange små flakoner - disse er bare lidt ud over det almindelige fordi de ikke er stive som et bræt.


Min farmor har altid haft en masse sjove viskestykker og disse har vist ikke været brugt særlig meget eftersom de ikke lå sammen med de normale. De er så smukke og typiske for 1960´erne - 1970´erne med deres farver og det smukke blomstermotiv. Jeg ser helt klart nogle skønne puder til piderne, hvor disse tre viskestykker kan give dem det særlige touch.


Denne model med broderi har min farmor 3 af tror jeg og de er jo smukke i deres enkelthed og må kunne bruges i et moderne hjem a la 2012.


Dug er egentlig ikke min kop te, men jeg synes denne er så fin med sine broderier med naturens mange blomster, så tænker at den skal anvendes til noget der kan lade det komme til sin ret og samtidig give hygge i vores nye hjem.


Der er ligeledes sådan 4 blomster i ens motiv men med forskellige farver broderet i hvert hjørne og så er der en flot hæklet kant hele vejen rundt om dugen.


En anden dug, som også bør kunne anvendes til andet formål ligeledes med broderier og hæklet kant.


Et smukt blomstermotiv.


En sidste dug med blomster og hæklet kant.


Jeg er egentlig ikke så vild med farverne på disse blomster, men elsker den hæklede kant.

Send en kommentar